Optræden
Solo
Bands
Live Lagkage
Det er ikke lutter lagkage, men honning for øregangen, når Gary
Snider kommer til fadet. Han gør nemlig kål på alle fordomme om,
hvad en guitar kan bruges til, og det er fedt! Selv om der kan
forekomme en enkelt bøf hist og pist, går det aldrig helt agurk.
Gary's show "Live Lagkage" går som varmt brød, da han altid sørger
for, at publikum har det som blommen i et æg. Nok pølsesnak, lad os
gå til makronerne.
Gary Snider er det, man kan kalde en tryllekunstner på guitar. Han
har de sidste mange år glædet og overrasket folk i alle aldre med
sin lune blanding af koncert og show, som han har kaldt "Live
Lagkage". Til forskel fra magikerens bevarede hemmeligheder, gør
Gary afsløringen til både en dyd og en sjov oplevelse. Gengivelse
af forskellige instrumenter og klange gøres muligt ved brug af
guitarsynthesizer og arrangementer bygges op stemme for stemme med
en slags digital båndoptager. Forvirringen blandt publikum er
total, når Gary står med sin akustiske guitar og lyder som trommer,
bas, el guitar og keyboards samtidig.
Tilfredse kunder skriver:
Ingen af mine kolleger vidste hvad de "gik ind til". Men fra det
første brede smil havde Snider alle i sin hule hånd - alle var
"solgt til stanglakrids". 'Live Lagkage' tog kegler og var virkelig
noget, som der blev talt om bagefter, især synliggørelse af hvor
meget "mad" der egentlig er i det danske sprog!
Eftermiddagens 'Live Lagkage' var med til at 'kickstarte', hvad
blev til en kanon fest! Gary Snider har en fantastisk evne til at
få sine tilhørere til at slappe af - man hygger sig, nyder hans
fantastiske musikalitet, morer sig og får lyst til at synge
med.
Bjarne Johansen KIRKBI
A/S Lego-familiens selskab Kirkbi / del af LEGO
koncernen
Vi har flere gange haft fornøjelsen af at høre Gary Snider
'trylle' med sin guitar her på skolen. Hver gang har været en
rigtig god oplevelse og aldrig har han skuffet eleverne, lærerne
eller forældrene, der også har været præsenteret for den lune humor
og professionelle underholdning.
Uffe Østergaard,
forstander, Den danske Husflidsefterskole i
Skjern
Med et par stilfærdige kvikke indlednings- bemærkninger har han
samling på tropperne og kan gå i gang med sin akustiske guitar, der
dog viser sig at være en ulv i fåreklæder. Den er forbundet til et
pedalbetjent midi-udstyr, så at Gary Snider løbende kan optage sig
selv med loops og lagkageteknik og lægge trommelyde på sit spil.
Hans genremæssige spændvidde er stor, og han har krammet på sine
tilhørere, der nyder hans indforståede indskud pa engelsk og
hentydninger til kendte nye og gamle rocknavne, som han kan
efterligne. Gary Snider er indvandret fra Canada og taler et
charmerende, flydende dansk.
Ove Steen Smidt, Musik Og Folk
Hør nogle af numrene fra koncerten: Sneen Danser, Half the
Fun, Manø Ebbevej
En Hyldest til Beatles
"Time is the ultimate test" betyder at tiden vil vise, hvad der
formår at sige noget universelt til mennesker igennem tiden.
Vi kan konstatere, at det hysteri, der omgav Beatles i starten, er
blevet til en dyb beundring og taknemmelighed for de musikalske
perler de frembragte og overgav til eftertiden. Interessen for
deres musik såvel som historie er meget stor. Hensigten med at Gary
Snider optræde med 'En hyldest til Beatles' er at dele glæden over
Beatles musik med publikummet. Formålet er at skabe en 'lejrbål'
stemning hvor der er mulighed for at synge med, deltage i en sjov
Beatlesquiz og 'twiste' hvis man får lyst.
Hør nogle af numrene fra koncerten:
Yesterday, I Saw Her Standing There
Flower Power
60'erne var en utrolig spændende tid fyldt med epokesættende
begivenheder og voldsomme modsætninger. Ungdomsoprør,
fredsbevægelsen og kampen mod racisme fyldte tidens overskrifter.
Visioner og optimisme prægede dette årti og var grobund for en
kolossal kreativitet og produktivitet. Især popmusikken oplevede en
fantastisk udvikling.
'Flower Power' er en koncert hvor eleverne bliver præsenteret
for nogle af de vigtigste kunstnere og sange fra den tid med en
forklaring om de strømninger der formede dem.
Piece of
Cake
Dette program er en kollektion af egne kompositioner som
inkluderer lyriske instrumentale melodier (à la Tøbrud), seje
blues- og rocknumre samt sange som berører mere seriøse emner. En
koncert hvor fokus er på den personlig sfære. Intim og
hyggelig!
Koncerten fåes også i duo form med Robert Snider.
Snider og
Snider
Snider og Snider er en varm og intim
musikalsk samtale mellem 2 generationer. Gary og Robert øser
op af deres sangskat med en sjælden glæde og kærlighed. Forskellige
genre og musiktraditioner bliver blandet sammen i deres ubesværet
musikalsk leg.
Repertoret består af både kendte og
originale melodier som kredser om emnet 'Værdier'. Tillid, venskab,
respekt, dialog og andre værdier bliver behandlet med både humor og
alvor og med stof til eftertanke.
'Et dejligt musikalsk makkerpar. Roberts smukke, lyriske og
klangfulde stemme i en musikalsk "generationskamp" med faderens
blændende og teknisk fuldkomne guitarspil.' skrev Henrik Svane. Se resten af anmeldelsen.
Snider/Poulsen
Nu er det endelig lykkedes Gary Snider og Olav Poulsen efter 10
års musikalsk flirten og en 5 timers lang Skt. Hans jamsession,
endelig at tage sig sammen og lave et repertoire sammen. Musikken
består mest af originale sange fra Garys skattekiste tilsat 2
stærke rytmiske guitarer som komplimenterer og udfylder hinanden.
Når Olav tænder op for sit inciterende slide spil og Gary lukker op
for sin dyb Canadisk røst, er der ikke et øje tør.
Stilen ligger et charmerende sted mellem blues og rock tilsat et
stænk country med vægt på gode melodier. Garys tekst univers drejer
sig omkring sjove historier (Stone in my shoe), frække hentydninger
(Nobody), filosofiske tanker (Draw the Line) og ellers masse af
livserfaringer (What about You?)
Publikum kan glæde sig til en uforglemmelig oplevelse sammen med
disse to dygtige musikere som udskænker så meget legende
spilleglæde at man ikke kan undgå at blive glad og opløftet.
Det er billigere og bedre end lykkepiller!
Hør smagsprøver fra Skråen i
Ålborg.
Tøbrud
Længe før Bjørn Lomborg fik madpakke med i skolen, har Tøbrud
spillet gyngende, akustisk økologisk instrumental-musik, - en
forpost der ofte har været noget ensom.
Gruppen har beskrevet naturen i alle dens former og farver.
Titlerne og fortællingerne omkring melodierne fra 5 album og
utallige koncerter, bevidner orkestrets stædige engagement.
Tøbrud fortsætter ufortrødent i samme spor, med bæredygtig musik
og fortællinger som forhåbentlig vil anspore til refleksion omkring
de værdier der ligger stakåndede i slipstrømmen af vores
forbrugsfest.
Prøv at lytte til 'A Time to
Listen' og bedøm selv.
Rust
A tribute to Neil Young
Kompromisløs rock med hjertet.Ivan Sand & RUST er igen
samlet for at give koncert, denne gang på; Kulturcafe Ludvig i
Sorø. Med sig har Ivan Sand de gamle Rust venner, Gary Snider
(Tøbrud), Georg Olesen (TV2) Lasse Eriksen (Manna). Koncerten er
den første efter snart 15 års pause og vil byde på iørefaldende
akustiske melodier samt den mere seje og tunge rock 'n' roll. Når
man kan banke en af rockens allerstørste klassikere som 'Hey Hey,
My My (Out Of The Blue)' af, har man ikke meget at frygte. Så
enkelt er det, hvis man altså kan og ikke mindst vil det.
Til toppen af
siden